Eksperter tror mest på Capture i finalen
Eksperterne tror, Bornholmsmesteren Capture vinder finalen i Golden League. Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Eksperter tror mest på Capture i finalen

Onsdag 28-9-22 - 22:18

TRAV - På lørdag er der finaler i Bornholms Brand Golden League. Ni af Bornholms bedste heste skal dyste på ovalen i Almindingen.


Eksperterne tror mest på, at Bornholmsmesteren Capture med Frank Mikkelsen i sulkyen vinder løbet.

Kim Hansen er endda så sikker, at han holder Capture blank i V5-spillet.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Capture og Frank Mikkelsen går til spids. Det har den gjort både i Åbningsløbet og i Bornholmsmesterskabet, så for mit vedkommende er det spids og slut, fastslår Kim Hansen.


Årets Hest
Carsten Bundgaard har også Capture som favorit, men tør ikke nøjes med Capture på sin kupon. Han garderer med Hazard Sund som køres af Martin Sjøholm Jensen.

- Udfaldet af løbet kan bliver afgørende for, hvem af de to heste, der bliver kåret som Årets Hest på Bornholm, mener Carsten Bundgaard.

Du kan høre podcasten med de to eksperters tips og fiduser til V4- og V5-løbene på Bornholms Brand Park på lørdag, 1. oktober, i nedenstående player.







Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce