Flertal af unge voksne ønsker røgfrie værtshuse
Illustrationsfoto: Colourbox

Flertal af unge voksne ønsker røgfrie værtshuse

Fredag 28-10-22 - 14:08

SUNDHED & VELVÆRE - Størstedelen af de 18-34-årige svarer i en rundspørge, at det bør være ulovligt at ryge på de små værtshuse, der i dag er undtaget forbuddet i rygeloven.


Små værtshuse undtaget
Med rygelovens indførelse for 15 år siden blev det forbudt at ryge på restauranter og store værtshuse, men der bliver fortsat pulset løs på værtshuse under 40 kvadratmeter.

Men det skal der nu laves om på, mener et flertal af landets unge voksne. I en ny rundspørge fra Epinion svarer 54 pct. af de 18-34-årige, at lovgivningen skal ændres, så også de små værtshuse fremover bliver røgfri.


De unge er positive
- Det glæder mig at se, at de yngre generationer vil gøre alle værtshuse røgfri, og at de ovenikøbet er mere positive over for en lovændring end de ældre. Danmark var det eneste land i Europa med sådan en kvadratmeter-regel, og nu er det tid til at få lukket den undtagelse fra 2007, siger Niels Them Kjær, projektchef hos Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge Niels Them Kjær bekræfter rundspørgen et generelt billede af, at de unge i det hele taget er mere positive overfor strammere lovgivning for tobak. Eksempelvis mener mere end halvdelen af de unge, at en pakke cigaretter skal koste 120 kr.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce