Dansk komedie i stedet for valgaften
Foto fra filmen

Dansk komedie i stedet for valgaften

AF BJARNE HANSEN / Mandag 31-10-22 - 06:55

RØNNE – Rønne Bio har tirsdag forpremiere på den danske komedie ”Fædre & mødre”, som handler om ægteparret Piv og Ulrik, som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse.


Så hvis man vælger biografen frem for valgaften på TV, så kan man møde forældreskabet med magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur af traditionsrige dagsordener, der har det med at glemme børnene og bringe det værste frem i de voksne.

Det er ikke småting Piv og Ulrik skal gøre for at blive anerkendt i forældregruppen. Ikke mindst at blive optaget i vinterbadeklubben. Men hvad er man ikke villig til at gøre for sit barn?

Den danske film 'Fædre og mødre' er en ny komedie af Paprika Steen, og på rollelisten er en perlerække af danske skuespillere samlet, herunder Nikolaj Lie Kaas og Lars Brygmann.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce