Sort kaffe og latrinær snakAF JAN ESKILDSEN / Onsdag 2-11-22 - 22:41SANDVIG - Det gik over stok og sten, da lektor Alex Speed Kjeldsen holdt foredrag om den nye bornholmske ordbog hos Nordvig Bed & Breakfast, efter invitation fra Sandvig Bogby. Speed Kjeldsen er ansat sprogforsker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Arbejdet med genoplivning og udvidelsen af de eksisterende bornholmske ordbøger har stået på siden 2016, i hvert fald i lektorens hoved. Foredragsholderen har tidligere haft efterlyst frivillige, som kan bidrage med ord og talemåder eller hjælpe med at registrere dem. Det hele begyndte i sin tid, da Th. Teinnæs og P.K. Stibolt samlede ord og sammen med Aage Rohmann skrev dem ned på kartotekskort lørdag aften og nat. Senere gik Espersen i gang, og efter et års arbejde med frivillige, samt corona-afbrydelse, havde det nye hold fået samlet 25.000 ord, som siden er blevet til 46.000 ord. Dertil kommer borrijnholmst ortoi (ordtøj = ordsprog og talemåder), hvor der er fundet 14.000 nedskrevet i en gammel bog. Trængsel ved madbordet. I Norge er fundet en gammel lakplade, hvor der er indtalt dialekter af bornholmsk, hvilket medførte det spørgsmål, som foredragsholderen altid får: er bornholmsk en dialekt eller et sprog. Det blev et langt svar, for hvad er en dialekt, og hvad er et sprog? Jo, det blev sagt engang, at et sprog er en dialekt med hær og flåde. Men bornholmsk er mere et sprog end en dialekt, skulle man synes. Der er mere forskel på bornholmsk og sønderjysk end på dansk og svensk rigssprog. Alex Speed Kjeldsen sluttede af med nogle halvflabede og latrinære udtryk. Dertil kom nogle talemåder om kvinder og mænd – der var dog kun en (måske to?) om mænd, mens resten var om kvinder. Nogle skal ikke nævnes her. Det går vel an at skrive, at kvindemunde ikke behøver at blive smurt. Men så var der bageren, der sagde, det var en ordentlig bolle den, han sked på brødspaden. Så er det vist på tide at holde. En meget interessant og livlig aften med mange latterbrøl, som din udsendte ikke altid opfattede grunden til, men det var et blændende godt og morsomt foredrag af en mand, der ved hvad han taler om – på bornholmsk! Hvis du vil se nærmere på ordbogen, så klik på dette link: https://bit.ly/3DY4Rw4 Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Bliv klogere på hundens kropssprog og signalerBorntek Industri søger en CNC Industritekniker LEJLIGHED I AAKIRKEBY, UDLEJESMalersvend søges..Else og Christian Niebe-Holm’s Fond Cirkusbygningen i KulturugenTeaterforeningen Bornholm GeneralforsamlingNYT TAG? - Få et uforpligtende tilbud og gratis tagtjek hos ØBM.Aftenbuffet 229,-Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |