Naturglad tilflytter udstiller i Svaneke
Susanne With Månsson har altid været betaget af fugle.

Naturglad tilflytter udstiller i Svaneke

AF BJARNE HANSEN / Mandag 7-11-22 - 08:24

SVANEKE – Svanekegaarden viser udstillingen "Det Bornholm jeg ser", der er værker af Susanne With Månsson.


Der er fernisering 17. november og frem til 18. december vises udstillingen i Teatersalens foyer.

Susanne With Månsson er født i København og opvokset i Nordsjælland. Fra 1977 har hun boet på Bornholm sammen med sin familie. Hun har malet akvarel siden 2013.

Hendes billeder tager afsæt i oplevelser fra naturen - især landskabers forskellige farvenuancer og strukturer – som hun omformer og fortolker til sit eget personlige udtryk i et spændingsfelt mellem abstraktion og naturalisme.


Dagligt i naturen
- Jeg færdes dagligt i naturen, oftest ved strandene mellem Nexø og Dueodde, hvor jeg samler sanseindtryk, som nedfældes på papir, når jeg kommer hjem, siger Susanne With Månsson.

- Hvert enkelt billede består udelukkende af tre farver, der blandes i forhold til de farvenuancer, som jeg så derude.

Fugle har altid stået mit hjerte nært, og indgår derfor ofte som motiv i mine billeder, siger Susanne With Månsson.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce