![]()
Politiet henlægger sag om misrøgt af bisonerAF BJARNE HANSEN / Fredag 2-12-22 - 09:46AAKIRKEBY - Bornholms Politi har besluttet ikke at foretager sig yderligere i sagen vedrørende mistanke om misrøgt af bisonerne i Almindingen. Det sker på baggrund af en rapport modtaget fra Fødevarestyrelsen. Bekymrede borgere Bornholms Politi modtog tidligere på året flere henvendelser fra foreninger og borgere, der udtrykte bekymring for bisonerne i Almindingen. Bekymringen drejede sig om dyrenes ernæringstilstand og deres generelle sundhed. Bornholms Politi har som følge af henvendelserne sammen med Fødevarestyrelsen og en dyrlæge i april måned foretaget fysisk kontrol af bisonerne i Almindingen. Skønnes ved godt huld Fødevarestyrelsen har på baggrund af tilsynet udfærdiget en rapport, hvoraf det fremgår, at dyrene generelt er skønnet ved godt huld. Rapporten konkluderer, at der ikke er konstateret tegn på overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Bornholms Politi foretager sig på den baggrund ikke yderligere i sagen. Turistattraktion Bisonskoven i Almindingen har på få år udviklet sig til at blive en stor turistattraktion. Iidligere undersøgelser har vist, at det drejer sig om mere end 100.000 personer årligt. Både turister og fastboende besøger den del af Almindingen, hvor bisonflokken er indespærret. En del besøg sker ved at passere bisonhegnet i bil ad Chr. X Vej, der går igennem indhegningen. Importeret fra Polen Det bornholmske projekt bidrager til at bevare den europæiske bison som art, og en tyr og seks køer kom fra Polen til Almindingen i 2012. Det findes nu ca. 9.100 europæiske bison i Europa, hvoraf de fleste lever frit i naturen forskellige steder i Østeuropa. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Sang til festlige lejlighederTilbud fra Rønne RoklubGeneralforsamling i Stald Bornholm.nuGeneralforsamling 3F BornholmFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSYDHAVN GRILLEN RØNNE SØGER FULDTIDS ANSAT TIL ÅRET RUNDTKontor-/regnskabsassistent søgesRensning af fliser kr.35,- pr. Kvm. Udføres af Raz-ejendomsserviceGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |