Jul siden Harald Blåtand

AF JØRN KEHLET / Søndag 4-12-22 - 06:21

JUL - Da kristendommen holdt sit indtog med Harald Blåtand i midten af 900’tallet, var der allerede en veletableret fest ved det, vi i dag kender som slutningen af december.

Midvinterfest
Vikingerne i Norden havde fejret vintersolhverv eller midvinterfest i årevis. Midvinterfesten var en fejring af, at det nu går mod lysere tider – en tradition, alle med et dankort som bekendt holder i hævd i dag.

Midvinterfesten blev af hedningerne kaldet ’yule’ eller ’geol’, og det holdt man fast i. Da kristendommen døbte den 25. december som Jesus fødselsdag (det passede med vintersolhvervet i Romerriget omkring år 300) og midvinterfesten allerede var der, blev de to slået sammen i et.


Kristmesse slog ikke an
I Danmark og resten af Norden slog navnet kristmesse dog ikke an, som det gjorde i England, men vi holdt i stedet fast i yule/geol, som er det, vi i dag kender som jul.

Vi fejrer juleaften den 24. som den store dag i julen, mens det andre steder er julemorgen, den 25. december, der er størst. Der er også dem, der fejrer midnat mellem de to dage som den største og går til messe.

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce