![]()
Påtale af dårlig hygiejne på Danish CrownAF BJARNE HANSEN / Onsdag 7-12-22 - 11:34RØNNE – Fødevarestyrelsen har ved kontrollerne i november på Danish Crowns svineslagteri på Haslevej i Rønne endnu engang fundet anledning til at påtale dårlig hygiejne på slagteriet. Tarmbakker ikke rengjort Det indskærpes virksomheden, at redskaber og inventar skal rengøres og desinficeres mellem hver slagtekrop og dertil hørende organer før slagtekroppene og organer er godkendt til konsum. Virksomheden skal indføre forebyggende foranstaltninger, der forhindrer gentagelse af fejl. Baggrunden er, at der er konstateret, at tarmbakker ikke var tilstrækkeligt rengjort og der fandtes med produktrester på bund og kant på bakker under tilsyn. Sav ikke rengjort Virksomheden har ikke udført foranstaltninger, der forhindrer gentagelse af fejl. Blandt andet blev det konstateret, at en medarbejder anvendte sav til flækning af en ikke-godkendt slagtekrop og fortsatte til en anden ikke-godkendt slagtekrop uden mellemværende rengøring af savet. Det har også måtte indskærpes, at alle redskaber og alt udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer, skal holdes ordentligt rene/rent og om nødvendigt desinficeres med en sådan hyppighed, at risikoen for kontaminering undgås. Hængejern på gulvet Kontrollen kunne se, at en medarbejder lagde hængejern på gulvet i udligningskølerummet for efterfølgende at bruge hængejernene til at hænge nedfaldsgrise op. Det blev desuden indskærpet, at lokaler og udstyr skal være rengjort således at krydskontamination undgås. Baggrunden er, at der under tilsynet med vedligeholdelse i plukskølerum fandtes glidestænger med indtørret og afskallende olieflager. Ved let berøring fandtes, at belægningen skallede af og faldt ned. I lokalet fandtes is i vogne til produkter. Der blev ikke konstateret olie i vognene med is, fremgår det af kontrolrapporten. Læs også: Fandt død mus i kølerum på Danish Crown i Rønne Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Dancenter søger friske rengøringsmedarbejdere til travl sæson 2023Elektriker Mekaniker, Elektronikmekaniker Eller Elektriker Generalforsamling i RoliganklubbenSang til festlige lejlighederTilbud fra Rønne RoklubGeneralforsamling i Stald Bornholm.nuFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøRensning af fliser kr.35,- pr. Kvm. Udføres af Raz-ejendomsserviceGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |