Dødsfald

Dødsfald

Mandag 26-12-22 - 15:23

Stenhugger Verner Olsen, Sandvig, er død.

Han blev 83 år.

Han blev født i Sandvig, og stenhuggeriet lærte han som ung, da hans far havde en ejendom i Rutsker med stenbrud til at jævne indtægterne ud.

Verner Olsen sluttede sin karriere på Stenbrudsmuseet Moseløkken, hvor han med uovertruffen fortællerglæde på både sandvigbornholmsk, rigsdansk og svensk viste generationer af lejrskoleunger, hvordan man kløver en brosten.

Han medvirkede da også i en række tv-udsendelser om stenhuggeri på Bornholm, hvor han foldede sig ud som den skærmtrold og kommunikator, han var.

Bisættelsen finder sted fredag den 30. december kl. 10:30 fra Allinge Kirke, oplyser Bornholms Begravelsesforretning.


Bornholm.nu bringer nyheder om personer fra øen. Oplysninger og fotos samt mindeord kan sendes pr. e-mail til red@bornholm.nu. Det er gratis.






Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce