![]()
Hvis bilen giver dig den kolde skulderAF JØRN KEHLET / Søndag 1-1-23 - 05:21MOTOR - Mandag morgen. Du er lidt sent på den, men hvis det hele bare går efter planen, når du både at aflevere børn i dagpleje eller børnehave tidsnok til, at du kommer på arbejde til tiden. Det hele falder imidlertid til jorden, fordi bilens batteri er stendødt. Uheldigvis sker det tusindvis af gange hvert år, at biler giver deres brugere den kolde skulder, og problemet er naturligt størst om vinteren, hvor kulden har en negativ indvirkning på effekten af bilens batteri. Et batteris kapacitet kan falde voldsomt, når det bliver koldt, og det batteri, der fint klarer mosten på lune sommerdage, viser måske først de sande svagheder, når det bliver koldt. Batteriets effekt falder med alderen, og mange kører endvidere rundt med bilbatterier, der ikke er opladet tilstrækkeligt. Spar på strømmen Man skal huske på, at en moderne bil har et ganske voldsomt strømforbrug. Hvis man kun kører en kort tur, hvor både lys, klimaanlæg, blæser, varmen i sæder, rat, ruder og sidespejle, og andet elektrisk udstyr er tændt, er det ikke sikkert, at generatoren er i stand til at lade batteriet helt op, før I er hjemme igen. Mange af den slags småture med stort strømforbrug kan tære alvorligt på batteriets lager af strøm, og pludselig en kold morgen er det så ikke i stand til at få gang i bilen. Nødhjælp i den forbindelse er naturligvis at have et abonnement til et vejhjælpsfirma. De kommer så hurtigt som muligt og hjælper din bil til start. Det er i øvrigt altid en god ide at have et sæt startkabler i bilen. Ofte er der en frisk nabo, der godt vil bruge to minutter og strøm fra sin egen bil i bestræbelserne på at få liv i din bil, ligesom du så også altid kan hjælpe andre i strømnød. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Elektriker Mekaniker, Elektronikmekaniker Eller Elektriker Generalforsamling i RoliganklubbenSang til festlige lejlighederTilbud fra Rønne RoklubGeneralforsamling i Stald Bornholm.nuFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSYDHAVN GRILLEN RØNNE SØGER FULDTIDS ANSAT TIL ÅRET RUNDTRensning af fliser kr.35,- pr. Kvm. Udføres af Raz-ejendomsserviceGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |