Stor del af DGI-stadion ubrugeligt til boliger
Kommunen har kortlagt det område, som ikke kan anvendes pga. røg og støj fra BOFA.

Stor del af DGI-stadion ubrugeligt til boliger

AF BJARNE HANSEN / Mandag 2-1-23 - 08:42

RØNNE – En stor del af DGI-stadion i Rønne kan ikke anvendes til at bygge nye boliger på, viser det sig.


Røg og støj fra BOFA
Kommunen vil sælge DGI-stadion til boligbyggeri, men nu viser det sig, at den del af arealet, som ligger tæt på BOFA, i perioder udsættes for en røgudvikling i BOFAs komposteringsanlæg, og at det også medfører støj og lugtgener. BOFA ønsker derfor en afstand på 500 meter til nye boliger, så der ikke opstår en konflikt mellem nye boliger og BOFAs aktiviteter.


Flytning til 20 mio. kr.
BOFA anslår, at det vil koste 20 millioner kroner at flytte komposteringsanlægget til en anden lokalitet. En udgift som skal betales af borgerne, hvilket umiddelbart udelukker muligheden.

På de dele af arealet, som ligger nærmere end 500 meter fra BOFA, vil der kunne indtænkes andre funktioner end boliger, herunder kolonihaver, p-pladser, regnvandsbassiner, midlertidige aktiviteter eller lignende.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce