Kulturskolen har fået ny leder

Kulturskolen har fået ny leder

Onsdag 4-1-23 - 11:36

​Kommunens kulturskole har fundet deres nye leder. Valget er faldet på Michael Charles Gaunt, der er uddannet journalist, formand for ØstersøJazz Festival og bosat i Nexø.


Michael Charles Gaunt er 38 år og har boet i Nexø siden 2019. Han er uddannet i journalistik og dansk litteratur og musik og kultur har været hans primære stofområder gennem mere end 10 år blandt andet hos DR og Berlingske.

Den nye leder af Kulturskolen har selv været udøvende musiker gennem en årrække og er barn af netop musikskole-traditionen. Han begyndte som barn på violin på Dragør Musikskole og skiftede siden over til guitar. Som ung har han spillet i et band, der udgav en række ep’er og var aktive på den københavnske koncertscene.


Siden Michael Charles Gaunt flyttede til Bornholm har han været meget optaget af at udvikle og bidrage til et stærkt lokalt kulturliv på øen. Som formand for ØstersøJazz Festival har han sidste år været primus motor på en større modernisering af jazzfestivalen i Nexø, og er derudover også medlem af kommunens Musik- og Teaterråd.

Michael Charles Gaunt tiltræder i jobbet den 1. februar.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce