Nyvest IF har fremgang i medlemstal
Gymnastikafdelingen har 436 aktive og 41 trænere. Arkivfoto

Nyvest IF har fremgang i medlemstal

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 2-3-23 - 00:11

NYLARS – Idrætsforeningen for Nylars og Vestermarie, Nyvest IF, har stigende medlemstal, men døjer som mange andre med høje energipriser.


650 aktive
Jeanne Cordua, forperson Nyvest IF, sagde i sin formandsberetning på generalforsamlingen onsdag aften, at medlemstallene i de enkelte afdelinger stiger, så der i 2022 var i alt 650 aktive.

Flest er der i gymnastikafdelingen, hvor der er 436 aktive og 41 trænere. Herefter kommer løberne og atletikudøverne, som er 102 og 10 trænere. Kroket, badminton, riffel og pistol har henholdsvis 19, 15, 57 og 21.


Kold hal
Nyvest IF har også mærket, at Danmark befinder sig i en energikrise og at der er inflation. Det har påvirket opvarmningen af Nyvest-Centrets hal.

- Det har absolut ikke været særlig varmt i hallen – og I har alle min dybeste forståelse for at måtte dyrke jeres idræt med masser af varmt tøj på.

Desværre er hallen af ældre dato og som sådan ikke så godt isoleret – men det positive er, at elpriserne ikke hele tiden kører på maksimum. Og endnu bedre er det, at vi går varmere tider i møde – så hæng på, derude! Og en stor tak, fordi I ikke lader Nyvest i stikken i en svær tid, lød det fra Jeanne Cordua.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce