Davidskolen til DM i skolevolley

Davidskolen til DM i skolevolley

AF KIM W. KOFOED / Fredag 10-3-23 - 13:29

VOLLEY - Davidskolen har vundet kredsmesterskabet i Skolevolleyball for 9. klasser og har dermed kvalificeret sig til danmarksmesterskabet, hvor de skal dyste mod skoler fra hele landet.


Den 14.-16. marts skal elever fra 8. og 9. klasse på Davidskolen til DM i
Skolevolleyball, hvor de skal dyste mod landets bedste skoler.

Davidskolen har nemlig vundet kredsmestertitlen og dermed kvalificeret sig til Dansk Skoleidræts finaleturnering i Ikast, hvor mere end 200 elever fordelt på 12 drengehold og 9 pigehold fra skoler i hele landet deltager.

Eleverne dyster om guld, sølv og bronze til DM i Skolevolley, men stævnet er også en god
lejlighed til at arbejde med en række faglige mål for idrætsfaget.

- I en kampsituation som ved et DM får eleverne oplevelsen af at skulle yde deres bedste og mestre noget. Det, at deltage på et hold, kræver evnen til at kunne indgå i og have medansvar for et fællesskab, hvor hver eneste spiller har en vigtig rolle. Derudover er et DM en oplevelse for livet fyldt med glæde og begejstring, som giver et ordentligt boost for klassens trivsel, fortæller stævnekoordinator fra Dansk Skoleidræt, Ulrik Sundahl Sørensen.
Fairplay har altid været et vigtigt element ved DM-stævnerne.

Derfor uddeler Dansk Skoleidræt to Fair Play-pokaler, der går til det pigehold og det drengehold, der har udmærket sig mest positivt ved at spille fair og skabe en positiv stemning ved stævnet.

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce