Vi smider 247.000 ton mad ud
Hvorfor smide ud hvis man i stedet kan samle sammen til en lækker omgang biksemad. Foto: Ingimage.com

Vi smider 247.000 ton mad ud

AF JØRN KEHLET / Lørdag 18-3-23 - 06:09

MAD & DRIKKE – Mange bornholmere forsøger at undgå madspild, og er dermed på en bølge, som de senere år har ramt Danmark.


Dårlig samvittighed
Du kender formentlig situationen: Der er fem kartofler tilbage i skålen, efter I har spist aftensmad, og de ryger blot i skraldespanden. Det er lidt bøvlet at gemme resterne af aftensmaden. Der er købt ind til i morgen, og resterne kommer formentlig til at stå nogle dage i køleskabet for blot at skulle smides ud senere. Så derfor ryger de i skraldespanden med det samme, selvom det trods alt giver en smule dårlig samvittighed.

Men du er ikke alene om at smide madvarer ud.


Madspild er dyrt
Madspild er dyrt både for klimaet og privatøkonomien. I Danmark smider de private husholdninger ifølge Fødevarestyrelsen 247.000 ton mad ud om året. Det er ca. 30% af det samlede madspild i Danmark. Hvor meget vi hver især smider i skraldespanden afhænger af husstandens størrelse.

Madspild i husholdningerne er den mad, vi smider ud fra køkkenet - råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske, og tilberedt mad vi ikke fik spist op.


Lidt omtanke hjælper
Med lidt omtanke kan man sagtens lære at reducere sit udsmid af madvarer. Lidt kogte kartofler, et par hakkebøffer fra i forgårs, resterne af sovsen fra i går og de kogte gulerødder, I ikke fik spist op forleden, er fortrinlige ingredienser i en omgang biksemad. Eller hvad med ganske enkelt at sætte resterne fra ugens måltider på bordet som frokostret lørdag? Så er der ”ugerevy” på menuen, og det kan være en ganske spændende oplevelse!


Letfordærvelige fødevarer
Læg i øvrigt mærke til mærkningen af fødevarerne. Datomærkningen ”mindst holdbar til” anvendes på ikke letfordærvelige varer som pasta, konserves og andet, der ikke umiddelbart udgør et problem for fødevaresikkerheden. ”Mindst holdbar til datoen” siger ikke nødvendigvis noget om, hvor længe fødevaren er egnet til at blive spist.
Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på letfordærvelige fødevarer som eksempelvis kød- og fiskeprodukter. Efter udløb af sidste anvendelsesdato kan disse fødevarer ifølge Fødevarestyrelsen udgøre en sundhedsrisiko for mennesker på grund af vækst af sygdomsfremkaldende bakterier.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce