Kun minimal ledighed blandt firmaledere
Formand for Lederne Bornholm, Verner Haagensen (t.v.) aflagde beretning på generalforsamlingen Hos Caper i Bornholms Lufthavn tirsdag aften. Foto: Bjarne Hansen

Kun minimal ledighed blandt firmaledere

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 14-3-23 - 20:27

BORNHOLM – Ledernes Hovedorganisation på Bornholm har stort set ingen ledige blandt sine omkring 540 medlemmer.

På Bornholm er ledigheden kun halvt så stor som på landsplan.


Generalforsamling
- Ledigheden blandt vores medlemmer var i december på omkring 1,5 procent. Her på Bornholm var ledigheden på samme tidspunkt 0,7 procent, sagde formand for Lederne Bornholm, Verner Haagensen på generalforsamlingen Hos Caper i Bornholms Lufthavn tirsdag aften.

- Så ved udgangen af 2022 stod vi målt på ledighed et godt sted. Det gælder også for Danmark som helhed, hvor vi i 2022 slog den ene rekord efter den anden på antallet af beskæftigede – tæt på tre millioner i oktober 2022, lød det i formandens beretning.


Udfordringer
Verner Haagensen gjorde samtidig opmærksom på, at der forude venter en periode med stigende udfordringer.

- Også for vores medlemmer. Vi skal nok vænne os til at være i en brydningstid.
Og i denne situation er Lederne er en stærk partner for det enkelte medlem og for samfundet - blandt andet på basis af resultater, vi har opnået inden for de sidste år, og indsatser vi har gennemført herunder også i 2022, sagde Verner Haagensen.

Han nævnte, at Ledernes Hovedorganisation har kunne måle en stigende medlemstilfredshed.

- Dette gælder også på Bornholm, betonede Verner Haagensen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce