Christiansen og Bøje i finale

Christiansen og Bøje i finale

AF KIM W. KOFOED / Lørdag 1-4-23 - 12:58

BADMINTON - Mathias Christiansen og Alexandra Bøje har spillet sig i finalen til Spain Masters.


Det er blevet et flot come-back til bornholmske Mathias Christiansen og makkeren Alexandra Bøje i mixdouble, ved Spain Masters i Madrid.

Parret spillede sig lørdag i finalen i Super 300 turneringen ved at besejre engelske Mairs/More med sikre 21/12 - 21/18.

Første sæt vandt danskerne ubesværet, mens andet sæt bød på lidt flere udfordringer. Først ved stillingen 14-14 kom parret foran, for endelig at sikre sig sejren efter blot to sæt.

Hvem Mathias Christiansen og Bøje skal møde søndag finalen er endnu ikke afklaret.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce