![]()
Bjarne Kure i Raschs PakhuzAF BJARNE HANSEN / Fredag 28-4-23 - 05:33RØNNE - Den bornholmske troubadour Bjarne Kure optræder på torsdag, 4. maj i Raschs Pakhuz med legendariske sange skrevet af legender. Kim Larsen med flere Sange, der er skrevet af Kim Larsen, Sebastian, Bjørn Afzelius og Cornelis Vreeswijk, bliver fremført i nyfortolkninger af Bjarne Kure, der dermed efter eget udsagn "tager et skridt i den seriøse retning". Efter en længere årrække med bornholmske spøgefuldheder, tages der denne gang udgangspunkt i seriøse fortolkninger af de fire kunstneres sange, hvor fortællingerne imellem sangene vil fortælle lidt om kunstnerne og deres indvirkning på Bjarne Kures musikalske rejse gennem de seneste ca. 50 år. Gæstesolist Aftenens gæstesolist bliver den garvede saxofonist Nils Jespersen, der med sit melodiske spil bidrager til at gøre fortolkningerne nye og spændende. Det er første gang de to bornholmske musikere samarbejder, men de glæder sig begge til at dele ud af deres mangeårige erfaringer – i fællesskab. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer LEJLIGHED I SNOGEBÆKTømrer / Maler søgesSandvig Bogby: Smagen af BornholmÅbent hus onsdag 4/10 kl 15-17KontormedarbejderFå det bedre hurtigere - med laserterapiTejn VærftMurer og tømrer søgesLaserterapi i Rønne hos Klinik VelværetFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |