Forsyningstilsynet godkender høje nettarifferDet er umiddelbart i orden, at selskabet TREFOR el-net Øst opkræver 88 mio. kr. til at dække tabet i elnettet AF BJARNE HANSEN / Lørdag 29-4-23 - 08:12BORNHOLM – Forsyningstilsynet vil ikke gribe ind og kræve at TREFOR el-net Øst A/S ændrer sine høje nettariffer, viser et svar til borgmester Jacob Trøst (C). Landets højeste priser I slutningen af marts måned i år rettede borgmester Jacob Trøst henvendelse til Forsyningstilsynet for at bede dem kigge på, om det kunne være rigtigt, at Bornholm betalte rigets højeste nettarif til TREFOR el-net Øst. TREFOR El-Net Øst A/S vil i år opkræver ca. 88 millioner kr. til dækning af nettab. Beløbet dækker over en underdækning af nettabet i de fire sidste måneder af 2022, samt værdien af det forventede nettab i 2023. Forsyningstilsynet er en uafhængig institution, der fungerer som konkurrencemyndighed i forhold til den danske energisektor. Godkender metode Forsyningstilsynet har netop i et brev svaret, at tilsynet har godkendt den metode, som TREFOR El-Net Øst anvender til at udregne deres tariffer med, og at tarifmetoden ikke fastsætter, hvordan netvirksomhederne skal udregne den forventede pris på indkøb af strøm til dækning af nettab i fremtiden. Tilsynet har derfor heller ikke har mulighed for at tage stilling til denne vurdering og vil pt. ikke foretage sig yderligere. Samtidig oplyser tilsynet, at hvis der er sket en opkrævning af forkerte tariffer, skal differencen afvikles i løbet af de kommende år. Det vil sige, at en forkert vurdering kun vil have en midlertidig betydning for kunderne, og så vil blive rettet til. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Loppemarked Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøCafemøde: Herreaften - ØLSMAGNING 21.10 kl. 19 i GigtcentretLær hvad det er hunden prøver at fortælle dig.Brænde sælgesStress / Angst Terapeut v/ Hypnotisør Pernille SkjoldbyFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |