![]()
Særligt råd skal se på elevers store fraværAF BJARNE HANSEN / Søndag 30-4-23 - 21:12BORNHOLM - Elevfraværet i Bornholms folkeskoler ligger fortsat over landsgennemsnittet, og nu skal et særligt råd sættes yderligere fokus på problemet. Markant stigning I skoleåret 2021-2022 ses en markant stigning i elevfravær i hele landet og på Bornholm er stigningen tilsvarende markant. På landsplan var det 8,1 procent, mens det på Bornholm var 9,9 procent, viser tal fra undervisningsministeriet. I januar blev det i Børne- og Skoleudvalget besluttet, at der skal nedsættes et særligt råd med det overordnede formål, at bidrage til bedre trivsel blandt børn og unge gennem øget skolenærvær, mindske mistrivsel og skolefravær og skolevægring i de bornholmske folkeskoler. Der er politisk ønske om, at indsamle viden om og udarbejde en handleplan om mistrivsel blandt børn og unge i Bornholms folkeskoler. Det første møde i rådet er planlagt til medio maj. Eksterne analyser Det er udvalgets ønske, at lokale analyser af skolefravær og skolevægring skal suppleres med eksterne analyser, eksempelvis fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) og at det nedsatte råd skal udbygges med interessenter fra blandt andet danske handicaporganisationer, lærere, forældre og de unge selv. Det er ligeledes udvalgets ønske, at der i arbejdet med skolefravær og skolevægring skal være fokus både på børn, der aktuelt er i skolevægring samt på forebyggende indsatser, hvor også familien er i fokus. Endelig ønsker udvalget at der skal afholdes et debatmøde, hvor årsager til skolefravær og skolevægring vil blive præsenteret og hvor der peges på tilbud, der vil kunne sikre et bedre match mellem skole og elever. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Hvidevarer Chauffør/montør søges Hold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleRYGESTOP MED HYPNOSEKræftens Bekæmpelse, GeneralforsamlingEr du vores nye kollega?Generalforsamling Nyvest Idrætsforening onsdag d. 26. februar kl 18Er du vores nye el- eller ventilationsmontør ? Det sker i CirkusbygningenFH Bornholm inviterer til Kvindernes internationale kampdag i Rasch Pakhus Generalforsamling Stald Bornholm.nuGeneralforsamling Rønne Theaters VenneforeningKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |