VM-toer i debut i Bornholms Golden League
Arkivfoto: Burt Seeger

VM-toer i debut i Bornholms Golden League

AF BJARNE HANSEN / Mandag 1-5-23 - 12:47

TRAV - Slide So Easy debuterer i Golden League på Bornholms Brand Park på lørdag i et løb over 2160 meter. Løbet er for Bornholms bedste heste, og løbsdagens hovedbegivenhed.


Sølv ved VM 2019
I oktober 2019 vandt nu 14-årige Slide So Easy sølv til Danmark i The International Trot, der er det uofficielle VM for travheste på Yonkers Raceway i New York.

På Bornholm køres og trænes stjernehesten med over 5,5 millioner kroner i præmiesum af Årets Amatørkusk Mads Petersen. Den har vundet 51 løb i karrieres 138 starter.


To BM-vindere
I feltet på lørdag ses også sidste års Bornholmsmester Capture og tidligere BM-vinder Apollo Damgård samt sidste års vinder af Supersprint på Bornholm, Diamondwind.

Golden League føres af Capture med 16 point, foran Marvellous Tooma med 14 og Apollo Damgård og Diamondwind med hver 10 point.


Feltet
1. Slide So Easy / Mads Petersen
2. Fortune Boko / Kim Hjort
3. Apollo Dangård / Niels Kr. Hansen
4. Capture / Frank Mikkelsen
5. Diamondwind / Jona Mikkelsen
6. Asger Molar / Laura Pedersen








Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce