![]()
Lad naturen tørre dit tøjAF JØRN KEHLET / Tirsdag 2-5-23 - 07:42HUS & HAVE – Milde majvinde er bare sagen, når man vil tørre tøj i det fri. Og når du hænger tøj til tørre på tørresnoren, kan du glæde dig over, at du sparer penge. Vejen frem Det er så nemt at putte det våde og nyvaskede tøj i tørretumbleren. Men du ved jo godt, at det koster elektricitet, og at du dermed faktisk bidrager til CO2-udledningen. Vejen frem - både af hensyn til miljøet og din pengepung - er naturligvis at tørre tøjet på tørresnoren i det fri. Man kan faktisk bruge tørresnoren ude året rundt. Det kan godt lade sig gøre at tørre tøj i frostvejr, men det går naturligvis noget hurtigere, når kalenderen siger forår, sol og tørre vinde. Tørrestativ Det er ingen sag at etablere et tørrestativ, hvis man har egen have/terrasse. Med et jordbor laver du nemt to 80-90 centimeter dybe huller, hvori et par træstolper placeres. Hvis du fylder efter med beton, er du sikker på, at stolperne står 100 procent fast. Tørresnoren spændes ud mellem stolperne, og vupti har du sparet masser af penge, hvis alternativet til tørrestativet er at bruge tørretumbleren. Et sammenklappeligt tørrestativ er også en mulighed, hvis du ikke har pladsen til mere. Det fylder lidt og har stor tøjkapacitet. Sokker, skjorter, bluser osv. hænger dog typisk noget tættere, og det giver lidt længere tørretid. Man skal tænke over placeringen af tørrestativet. Lad være med at placere det under træer, hvor eksempelvis forskelligt nedfald og ekskrementer fra bladlus og fugle kan snavse tøjet. Ny tørretumbler Når det regner i dagevis, og når man bare skal have tørt tøj her og nu, er tørretumbleren dog nærmest uundværlig. Så er løsningen måske at købe ny tørretumbler, hvis den gamle bruger for meget energi, så man den vej rundt sparer på energien. Det gælder i øvrigt også om at have en vaskemaskine, der kan centrifugere tøjet grundigt, inden det skal i tumbleren eller på tørresnoren. Moderne vaskemaskiner har fantastiske centrifugeringsegenskaber, og elforbruget til centrifugering er beskedent i forhold til tørretumblerens forbrug. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer LEJLIGHED I SNOGEBÆKTømrer / Maler søgesSandvig Bogby: Smagen af BornholmÅbent hus onsdag 4/10 kl 15-17KontormedarbejderFå det bedre hurtigere - med laserterapiTejn VærftMurer og tømrer søgesLaserterapi i Rønne hos Klinik VelværetFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |