![]()
Ny transformator i Bodilsker klar om et årTREFOR El-net Øst bruger et trecifret millionbeløb på renovering af transformerstationer i Bodilsker, Olsker og Rønne AF BJARNE HANSEN / Torsdag 4-5-23 - 15:17BODILSKER - TREFOR El-net Øst bygger ny transformatorstation i Bodilsker, hvor den skal ligge ved siden af den gamle på Plantagevej. Hyppige fejl - Med 65 år på bagen har stationen i Bodilsker nået en alder, hvor der hyppigere opstår fejl, og hvor det er svært at skaffe reservedele. Derfor har TREFOR El-net Øst købt et stykke jord ved siden af stationen, hvor vi bygger en helt ny, som bliver taget i brug, inden den gamle station bliver revet ned. På den måde mærker kunderne mindst muligt til renoveringen, siger afdelingsleder i TREFOR El-net Øst, Ole Westh. Den seneste tid har Bornholms Museum udført arkæologiske forundersøgelser på grunden, og nu er der grønt lys for byggeriet. Den nye station i Bodilsker er efter planen klar til at blive taget i brug i maj 2024. Stor investering i elnettet Renoveringen af transformatorstationen i Bodilsker er en del af en trecifret millioninvestering, hvor TREFOR El-net Øst de kommende tre år totalrenoverer tre 60/10 kV stationer på Bornholm. Det er nødvendigt i takt med den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet tager fart. - Også her på Bornholm ser vi flere og flere elbiler, private solcelleanlæg og varmepumper, og derfor skal vi forbedre og opdatere vores transformatorstationer, så de også kan håndtere det øgede forbrug, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net Øst. Olsker og Rønne Transformatorstationen i Olsker og værket i Rønne indgår også i planerne, og begge steder står over for en totalrenovering. Arbejdet i Olsker går i gang sidst på sommeren. Her bygger TREFOR El-net Øst også en ny 60/10 kV station ved siden af den eksisterende. - Når stationerne færdige, er der mere eller mindre kun en bygning at se. Det meste af udstyret bliver placeret indendørs i de nye stationer, så det er kun selve tilslutningerne til luftledningerne, der bliver synlige, fortæller Ole Westh. Værket i Rønne bliver renoveret i løbet af 2024 og 2025. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Sandvig Bogby arrangererSvaneke Kunst- og Kulturforening: forfattermøde lørdag d. 30. sept. kl. 13.30 i FREM (Svaneke bio)Børnenes Filmklub Rønne LEJLIGHED I SNOGEBÆKTømrer / Maler søgesKontormedarbejderFå det bedre hurtigere - med laserterapiTejn VærftMurer og tømrer søgesFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |