Salg af fødevarer fra stalddøren eller vejkanten
Det kræver ikke en forkromet løsning at stable en lille gårdbutik på benene. Foto: Kehlet

Salg af fødevarer fra stalddøren eller vejkanten

AF JØRN KEHLET / Tirsdag 9-5-23 - 07:24

BORNHOLM - Bor du på landet, og har du mere udbytte af din egen nyttehave end fryser og familie kan rumme? Har du usædvanligt mange asparges i haven? Lægger dine høns flere æg, end du kan spise, eller har du jordbær i bunkevis? Så kan en gårdbutik måske være en ide. Og det er nemt nok at komme i gang.


Uden betjening
Mange stalddørssalg sker uden betjening, hvor man blot stiller sine varer frem og et mobilnummer til MobilePay og/eller en lille pengekasse til mønter. Alternativt kan man indrette en lille butik, hvis man er hjemme i dagtimerne.

Sælger du frugt, grønt, honning eller småvildt som jæger, så behøver du end ikke være registreret i Fødevarestyrelsen. Vil du derimod sælge fjerkræ, æg, kaniner, mælk eller fisk, så skal du registreres.


Konkrete regler
Her kan du se de konkrete regler omkring registrering eller ej:
Stalddørssalg af disse fødevarer skal være registreret i Fødevarestyrelsen:
• Uåbnet slagtet fjerkræ
• Uåbnede kaniner
• Æg
• Mælk
• Fisk og krebsdyr
• Muslinger m.m.
Stalddørssalg der ikke skal registreres i Fødevarestyrelsen:
• En frugt- og grøntavler eller en samler af fx svampe, tang, alger eller snegle skal ikke registreres til stalddørssalg.
• En biavler skal ikke registreres til stalddørssalg af honning
• En jæger skal ikke registreres til stalddørssalg af vildt, når den samlede mængde vildt solgt ved stalddøren og direkte til lokale butikker og restauranter ikke overstiger 500 stykker småvildt og 15 stykker storvildt.

Fødevarestyrelsen har i det hele taget en fin og overskuelig regelsamling på sin hjemmeside, her kan du blandt andet også se, hvordan reglerne er for hygiejne og salg til butikker og restauranter.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce