Gullfoss vandt dagens største pengepræmie
Gullfoss og Frank Mikkelsen afgjorde løbet med en spurt. Foto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Gullfoss vandt dagens største pengepræmie

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 13-5-23 - 16:07

TRAV - Scleroseforeningens Hoppeløb over 1860 meter var lørdagens hovedbegivenhed på Bornholms Brand Park, og løbet med en præmiesum, man normalt kun finder i Golden League.


Outsider
De 5.000 kroner i førstepræmie tilfaldt baneprogrammets outsider Gullfoss med træner Frank Mikkelsen i sulkyen.

Team Bornholm.nu’s 5-årige hoppe, som størstedelen af løbet måtte slide i andet spor, spurtede til sidst sejren hjem foran Livi Nectar H M med John Gommans og Gaia P med Michala Haagensen. De fik henholdsvis 3.000 og 2.000 kr.


Træner Frank Mikkelsen beretter om løbet til banereporter Michael Kaas, mens ejere og repræsentanter for Scleroseforeningen ser til i vindercirklen. Foto: Torben Ager / Travfoto Bornholm


Lokalt opdrættet
Gullfoss er opdrættet af Mikkel Stub og Vibe Haastrup i Østermarie, og hun gav spillerne 10 gange pengene tilbage.

Hun har startet 28 gange i karrieren, og dette var hendes anden sejr. Ellers er det blevet til fire andenpladser og to tredjepladser. Det giver en sejrsprocent på 7 og placeringsprocent på 29.


SE LØBET HER




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce