![]()
Flere og flere kameraer i trafikkenAF JØRN KEHLET / Mandag 20-5-24 - 09:10MOTOR - Stærekasser og fotovogne har i snart mange år fotograferet og filmet den danske trafik. Bilkamera De senere år er flere bilister også selv begyndt at optage turen med et såkaldt dashcam; et bilkamera installeret på instrumentbrættet eller i forruden af bilen. Tilhængere af dashcams har blandt andet brugt dem til at sikre optagelser, der kan bruges til at afklare skyldsspørgsmål i forsikringssager ved uheld. Hvis kameraet har filmet hændelsesforløbet, kan optagelser fra et dashcam bruges som bevismateriale af eksempelvis politi eller forsikringsselskab. Indbrud og uheld Andre bruger dashcams til at sikre optagelser ved for eksempel indbrud i bilen eller P-uheld. Det er dog ikke altid, at forsikringsselskabet godtager private dashcam-optagelser og anvender dem i afgørelsen af sagen. Mere fredsommelige formål er eksempelvis at optage din ferie eller en smuk køretur. Dashcams er fuldt lovlige at anvende, under forudsætning af, at du kun filmer på offentlig vej og ikke fokuserer på enkeltpersoner på en sådan måde, så de er det, filmen handler om. I så fald må du ikke offentliggøre filmen. Så hvis dit behov for et dashcam bunder i muligheden for at filme en video til sociale medier, hvor du sviner en medtrafikant til, så lad være med det. Må ikke hindre udsynet Når du installerer et kamera, må det ikke hindre udsynet. Det gælder både kameraet og en eventuel ledning. Bemærk også, at betjeningen af et kamera skal være håndfrit. I mere præcis form skriver FDM på sin hjemmeside, at det er lovligt at filme trafikken med dit dashcam, hvis blot du sikrer: • at du kun optager på offentlig vej. • at det ikke får karakter af såkaldt tv-overvågning. Det kan f.eks. efter omstændighederne være tilfældet, hvis dit kamera filmer under længere parkering samme sted. • at enkeltpersoner ikke optræder på en måde, så de er det primære objekt i billedet, hvis du offentliggør filmen. Ligesom du ved offentliggørelse bør sløre evt. nummerplader. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Store Kagedag i ØstermarieElektriker søges.Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |