Flåterne jagter både mennesker og dyrAF JØRN KEHLET / Mandag 20-5-24 - 08:04BORNHOLM - Flåterne ligger på lur i det høje græs, og en aktiv hund eller kat er et oplagt bytte for flåterne. Suger blod Det er helt naturligt, at jeres hund - eller kat - helt ufrivilligt hjembringer mange skovflåter. Kæledyrene færdes lige i den rigtige højde for flåterne, som blandt andet sidder på spidsen af græsset i skovbunden og bare venter på, at et dyr - eller menneske - kommer forbi. De bider sig fast og suger blod, og vi skal naturligvis ikke finde os i at være føde for flåterne. Blandt andet fordi flåten kan overføre bakterien Borrelia, som kan føre til sygdommen borreliose, hvis ikke flåten fjernes i tide. Bedre odds for mennesker Mennesker har noget bedre odds i kampen mod flåterne end kæledyrene. Vi er opmærksomme på problemet, og i områder med mange flåter er det dumt at dække op til skovturen på et tæppe placeret midt i den vegetation, der er fyldt med flåter. Folk, der færdes meget i naturen, ved også, at man med fordel kan smøge strømperne op omkring buksebenene, når man går tur i flåt-land. Flåterne kravler nemlig opad, og når deres tur foregår udenpå bukserne, har man gode chancer for at børste dem væk, før de når deres varme mål, som ofte er armhuler, hårbund og skridtet. Bør fjernes hurtigt Hvis man opdager en flåt på kroppen, skal den fjernes med det samme, og ifølge Miljøstyrelsen er opskriften følgende: 1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang til at gribe fat om flåten. 2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes den i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret. 3. Vask bidstedet med vand og sæbe. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøCafemøde: Herreaften - ØLSMAGNING 21.10 kl. 19 i GigtcentretLær hvad det er hunden prøver at fortælle dig.Aftenbuffet 229,-Brænde sælgesStress / Angst Terapeut v/ Hypnotisør Pernille SkjoldbyFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |