Lad fuglene hjælpe dig i havenAF JØRN KEHLET / Mandag 20-5-24 - 15:02HUS & HAVE - For mange bornholmere er haven et fristed, som ikke skal generes af støjende plæneklippere og kemiske ukrudtsmidler. Og det er såmænd ingen kunst at passe haven mere miljørigtigt. Det kræver blot lidt ekstra knofedt. Skadedyr Skadedyrene kan holdes nede – for eksempel ved at man spærrer adgangen for dem. Ofte opstår der en fornuftig balance mellem skadedyr og nyttedyr (mariehøns æder bladlus, stære æder stankelbenlarver osv.), men hvis skadedyrene optræder i store mængder, kan man for eksempel beskytte afgrøderne i køkkenhaven med insektnet. Ukrudtet kan sagtens holdes nede, hvis man gider gøre en indsats. Mælkebøtterne i plænen kan stikkes væk med en kniv, der lirkes ned ved siden af mælkebøtten. Man kan også anvende en decideret mælkebøttefjerner, der er et stykke haveværktøj udviklet til formålet. Brug hakkejern Hvis man konstant er over køkkenhavens ukrudt med hakkejernet, vinder man også kampen mod ukrudtet i den del af haven. Det er desuden en fordel at holde jorden dækket for at give ukrudtet dårlige vækstbetingelser. I køkkenhaven kan man dække mellem rækkerne med eksempelvis græsafklip. Ukrudt, der elsker at spire frem mellem fliserne, kan rives op med håndkraft. Effektivt men langsommeligt. Fej jævnligt fliserne med en stiv kost – det er også med til at holde ukrudtet væk. En ukrudtsbrænder er også et effektivt middel mod ukrudtet på terrassen og andre flisebelægninger. Ukrudtet skal ikke brændes bort – blot varmes op så det krøller en smule. Så visner det bort. Fugle et godt våben Hvis haven er vært for ynglende fugle - mejser for eksempel - har man her yderligere et godt våben mod mange af havens skadelige insekter. Du kan forsøge at lokke mejser og andre hulrugende fugle - stære for eksempel - til ved at opsætte flere fuglekasser. Kasser, du først sætter op nu, bliver dog formentlig først beboet af fuglene til næste år. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøCafemøde: Herreaften - ØLSMAGNING 21.10 kl. 19 i GigtcentretLær hvad det er hunden prøver at fortælle dig.Aftenbuffet 229,-Brænde sælgesStress / Angst Terapeut v/ Hypnotisør Pernille SkjoldbyFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |