![]()
Fugle må gerne fodres om sommerenAF JØRN KEHLET / Tirsdag 21-5-24 - 06:03HUS & HAVE - Der er ingen grund til at indstille fuglefodringen i haven, blot fordi det bliver sommer. Trofaste Fuglene er faktisk ret trofaste mod det sted, hvor der bliver fodret, og holder man pludselig op med at fodre, kan fuglene hurtigt finde andre græsgange. Det er naturligvis meget nemmere for havens fugle at finde føde om sommeren end i den kolde årstid, men bliv alligevel roligt ved med at fodre. Får flere kuld I denne tid har solsorte, musvitter og andre af havens almindelige fugle travlt med at yngle, og for flere arters vedkommende bliver det til flere kuld i løbet af ynglesæsonen. Disse fugle har brug for masser af foder, for at både unger og forældre kan overleve, og jo nemmere, de har til føden, jo større chancer er der for, at fuglene får succes med deres yngleforsøg. Trækfugle er tilbage Der er i øvrigt grund til netop nu at nyde fuglesangen, som i det sene forår og starten af sommeren er på sit højeste. Nu er alle trækfuglene vendt tilbage til deres danske ynglepladser og allerede i løbet af juli vil fuglesangen aftage ganske mærkbart for mere eller mindre at forsvinde hen i august. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Forbrugervalg 2025 - Nu er det din stemme, der tæller Nyt Vin & Spiritus Katalog fra Pærsker Brøggs!Feriepartner Bornholm vokser – og vi søger to nye kolleger!BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på MøbelfabrikkenBoskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |