33-årig mand tiltalt i stor narkosag
Illustrationsfoto

33-årig mand tiltalt i stor narkosag

AF BJARNE HANSEN / Fredag 26-5-23 - 16:31

RØNNE – Anklagemyndigheden ved Bornholms Politi har tiltalt en 33-årig mand og kræver ham idømt en frihedsstraf for salg og besiddelse af narkotika.


3.000 gram hash
Han er tiltalt for i perioden fra marts til december 2022 at have været i besiddelsen af 575 gram kokain og 3.000 gram hash med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod et betydeligt vederlag.


47.600 i kontanter
1. februar var den 33-årige ifølge anklageskriftet i besiddelse af 10,91 gram kokain, 216 gram hash, 7,29 gram skunk, en digitalvægt, et regnskab samt 47.600 kroner i kontanter.

Bornholms Politi oplyser, at yderligere en person forventes at blive tiltalt, men hans sag behandles særskilt.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce