Ældrerådet anbefaler vandkulturhus
Planen er at bygge vandkulturhuset på denne grund ved Nørrekås i Rønne. Arkivfoto

Ældrerådet anbefaler vandkulturhus

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 30-5-23 - 23:09

RØNNE - Bornholms Ældreråd støtte op om byggeriet af et vandkulturhus på Nørrekås i Rønne til 30 millioner kroner.


Vandkulturhuset skal på sigt skal afløse Rønne Svømmehal, der blev indviet i 1977, men som trods flere renoveringer er forældet.

Bornholms Ældreråd havde på mødet tirsdag besøg af Thomas Bay Jensen og Klaus Vesløv fra fra den erhvervsdrivende fond Bornholms Vandkulturhus.


Til glæde for ældre
- Ældrerådet finder projektet meget spændende og det vil være til glæde for ikke mindst de ældre borgere på Bornholm, hvor blandt andet et varmtvandsbassin vil være velkommen, fortæller formand Erik A. Larsen.


Anbefaler projektet
- Et Vandkulturhus skal ses som en erstatning for Rønne Svømmehal, der i de kommende år vil kræve betydelige midler til vedligeholdelse. Midler der vil være bedre anvendt i et vandkulturhus som baggrund for ansøgninger til fonde.

Ældrerådet vil anbefale projektet og håber, at det kan realiseres i de kommende år, konstaterer Erik A. Larsen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce