Skærpet brandsyn i skoler og dagtilbud
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Skærpet brandsyn i skoler og dagtilbud

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 3-6-23 - 19:08

BORNHOLM – Bornholms Regionskommune meddeler, at Bornholms Brandvæsen vil i efteråret gennemføre brandsyn på de bornholmske skoler og dagtilbud.


Skærpet fokus
Der er i år i lovgivningen kommet skærpet fokus på brandbelastning og frie passager ved flugtveje. Det skærpede fokus kommer på baggrund af alvorlige brande med dødelig udgang på plejecentre andre steder i Danmark.


Justeringer
Det skærpede fokus kan betyde, at der fra brandvæsenet i henhold til bygningsreglementet, kan komme krav til justering af for eksempel indretning og anvendelse af garderober og gangarealer.


Vaner skal ændres
I nogle tilfælde kan der være tale om, at medarbejdere og elevers vaner skal ændres, og i andre tilfælde kan det betyde investeringer i fysisk inventar eller en omrokering således, at frie flugtveje med lav brandbelastning også kan sikres fremover i tråd med det skærpede fokus.

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce