Sydbank vil begrænse netsvindel
- Der findes flere eksempler på, vores kunder er blevet svindlet for store beløb i deres net- og mobilbank, siger Nikolaj Nexø Grønnegaard.

Sydbank vil begrænse netsvindel

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 8-6-23 - 08:16

RØNNE - Sydbank vil forsøge at begrænse svindel på Internettet og sænker beløbsgrænsen for overførsel til andre i net- og mobilbanken.


Dygtige svindlere
- Vi har desværre kunder, der bliver snydt, eller bliver forsøgt snydt, af svindlere, der bliver dygtigere og dygtigere, fortæller filialdirektør i Sydbank Nikolaj Nexø Grønnegaard.

- Som følge heraf og som et led i at “beskytte” vores kunder, har vi i Sydbank pr. 1. juni ændret beløbsgrænsen for overførsel til andre fra net- og mobilbanken.

De nye grænser er 100.000 kr. om dagen for personer over 18 år. og 10.000 kr. om dagen for personer mellem 13-17 år, forklarer Nikolaj Nexø Grønnegaard. Han understreger, at det kun gælder overførsel til andre. Overførsel mellem ens egne konti er uændret.


Store beløb
Det glæder filialdirektøren at grænserne tilpasses.

- Der findes flere eksempler på, vores kunder er blevet svindlet for store beløb i deres net- og mobilbank, hvilket er virkelig ubehageligt og grænseoverskridende at opleve som person samt ikke mindst også kan risikere at have en økonomisk konsekvens for kunden, siger Nikolaj Nexø Grønnegaard.

Har man behov, for at kunne overføre større beløb til andre end de nævnte intervaller, kan det tilpasses ved at kontakte sin rådgiver, oplyser Nikolaj Nexø Grønnegaard.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce