Kan rustbehandling svare sig?
Det kan anbefales at rustbeskytte bilen, hvis man vil forlænge dens levetid. Foto: Ingimage.com

Kan rustbehandling svare sig?

Den høje luftfugtighed er et væksthus for det rust

AF KEHLET / Fredag 13-9-24 - 12:05

MOTOR - Med våde somre og relativt lune vintre er det danske klima optimalt for rust.
Pas på din bil med god rustbeskyttelse.


Hvis man skulle sammensætte de ideelle betingelser for rust, så ville det danske klima være tæt på den ideelle sammensætning: Vinter og sommer har hyppig nedbør, vejene er ofte våde og en del af året endda tilsat salt.

Den høje luftfugtighed er et væksthus for det røde stads, og det er en voldsom påvirkning af bilen, ikke mindst af undervognen.

Derfor er det en god ide at sikre, at man får en ordentlig rustbeskyttelse – i hvert fald, hvis man vil have bilen i flere år. For med det forbehold, at rustbeskyttelse ikke er en investering, der betaler sig hjem på den korte bane ved et videresalg i løbet af 2-3 år, så er det en investering for dig, der selv vil køre i bilen i 5+ år.


Før du bestiller tid, er det vigtigt at kende begreberne. En undervognsbehandling og en rustbeskyttelse har behandlingstekniske forskelle. En undervognsbehandling er ret overfladisk – de synlige dele af undervognen får et lag, som udgangspunkt – mens den egentlige rustbeskyttelse går dybere til værks og også medtager motorrum, døre, hulrum og andet.

FDM anbefaler, at alle nye biler bør rustbeskyttes fra ny for at forlænge bilens levetid.
Baggrunden er netop, at bilerne ikke er produceret til det danske klima.
En rustbehandling ligger typisk i intervallet 4-6.000 kroner afhængigt af bilens størrelse.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce