Kristian Lilholt gæster Musikhuzet
Kristian Lilholt er på søndag på scenen i Musikhuzet med Frede Panduro.

Kristian Lilholt gæster Musikhuzet

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 26-10-23 - 07:26

RØNNE – Søndag eftermiddag giver Kristian Lilholt koncert i Musikhuzet i Rønne og præsenterer samtidig sin nye musikbog ”Uden Tid Og Sted”.


- Det er sange, jeg har skrevet sammen med min mere kendte bror Lars - både nye og et par ældre i nye versioner, beretter Kristian Lilholt.

Snogebæk et højdepunkt
Brødrene startede Lilholt Band op i 1983, og Kristian Lilholt var med i bandet i 22 år.

- Sommerens højdepunkt for mig var i en årrække koncerterne ved Snogebæk Havnefest. Efter koncerterne var der hygge på Sørens Værtshus, og til sidst daffede vi hjem langs stranden til Hotel Balka Strand, husker Kristian Lilholt.


Fælles sange
- Lars og jeg har skrevet sange sammen, siden vi var unge, og mange af de mest kendte sange på Lars' repertoire har vi skrevet sammen. Det er ikke alle, der er klar over det, fortæller Kristian Lilholt.

På søndag er han på scenen med Frede Panduro – og udover sangene på det nye album er der også et par af de mest kendte brødresange.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce