![]()
Byg energirigtigt med alternative materialerAF KEHLET / Tirsdag 31-10-23 - 12:03Benyt genbrug eller resurseoptimerede materialer, når du bygger eller renoverer. Så er din bolig endnu mere klimabevidst. Ålegræs i væggene, genbrugte mursten og vægge af træ fremfor beton. Man kan sagtens bruge alternative materialer, når man bygger om eller nyt, og der er i den grad behov for det. Det anslås, at bygninger står for 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, og at selve byggematerialerne anslås at stå for 10-15 procent af den årlige udledning. Hvis man vil være en resursebevidst bygherre, så tænker man sig om en ekstra gang inden turen til byggemarkedet. For der er en hel del af indkøbslisten til byggeriet eller renoveringsprojektet, som sagtens kan skiftes ud med bæredygtige alternativer. Hvis du gerne vil bygge om eller til på klimaets præmisser, så er der fem områder, man kan sætte ind: 1. Genbrug - klimaregningen er betalt, kan du upcycle, så er det en gratis omgang. 2. Biobaseret - materialer, der har groet sig selv (det kan være træspær eller muslingeskaller eller halm til isolering) har ikke krævet energi i fremstillingen. 3. Lang levetid og god kvalitet - ting, der skal skiftes snart igen, er ikke bæredygtige for hverken økonomi eller klima. Så vælg noget ordentligt. 4. Lavt klimaaftryk under tilblivelsen - det er vigtigt, at produktionen af byggematerialet er sket med omtanke. Det kan være genanvendelse af overskudsvarme fra produktionen, eksempelvis, eller blot at vælge lokale producenter for at mindste transport. 5. Miljømærket og certificeret - sørg for at skove ikke er blevet fældet for dit nye køkkengulv eller at der ikke er brugt pesticider til produktionen. Se efter Svanemærket og EU-Blomsten, også gerne FSC og PEFC, der dokumenterer, at træet er fra bæredygtige skovbrug. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Flot, billigt butikslokale centralt i Rønnes bymidte udlejes.UrreperationerEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSERomsmagning 4. April Kun 199,-Nicolai Kirke i Rønne: Krig og kristendom - hvor er folkekirken?Træningstider: Petanque et spil for alle. Unge, ældre, store, små Forårsloppemarked i Knudsker IF lørdag den 5. aprilEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøBrødrene E., S. & A. Larsens LegatKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |