Husk motionen, senior!AF KEHLET / Søndag 5-11-23 - 16:44SENIORLIV - Er du blevet grå i toppen, så er motion vigtigere end nogensinde. Vi er mange, som på den anden side af de 50 år oplever, at man kan vågne med ondt et nyt sted: Knæet knager, ryggen knaser, nakken er blevet stiv – og det endda helt uden at have foretaget sig et suk. Bare rolig: Det er såmænd bare dåbsattesten, der har fået sig en forstrækning, og det er der ikke noget usædvanligt i. Glæd dig til 60+, så begynder hjernen også at stå af. Men inden da er der heldigvis meget, vi kan gøre for at udsætte og begrænse elendigheden. Træning og motion er vigtigt livet igennem og det er særligt vigtigt, når man kommer i en alder, hvor kroppen begynder at få lidt anmærkninger i tilstandsrapporten. “Brug tid på motion i dag, eller sæt tid af til sygdom i morgen.” Den sætning er der meget sandt i, og den bliver ikke mindre sand med årene. Hvor man i de unge år kunne træne sig op til det meste på relativ kort tid, så er det som senior langt vigtigere at bevare en grundform længst muligt. Gevinsterne ved at træne som ældre er flerfoldige. Det kan forlænge din levetid, men navnlig kan det forlænge din livskvalitet markant. Du kan mange flere ting selv, når du holder dig i gang. Og det er aldrig for sent at begynde. Har du ikke trænet tidligere, så er lavintensiv træning et par gange om ugen en god start. Gåture, cykling, løb, roning eller andet er velegnet. Styrketræning er også godt, men hav tålmodighed og sørg for, at du får tid til at restituere et par dage, så du ikke får skader. Udstrækninger er også vigtige for dig over 50. Din smidighed begynder at falde med alderen, og smidighedsøvelser kan være med til at begrænse gener fra stive led og ømme muskler. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer BøfplankerFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSpritfabrikken Nexø - GRATIS æbleskiver og julegløgg Søndag D. 8. DECFør-jul-arrangement i Poulsker kirkeLØRDAGSBAR MED LIVE MUSIK I MØNTEN LØRDAG D. 7 DEC. HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%Musikhuzet Bornholm søger visionær spillestedslederLykkehjulet er tilbage! SPAR OP TIL 25% PÅ VIN OG SPIRITUS!HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |