Sluk skærmen og mød virkeligheden
Lad mobilen ligge og dyrk det fysiske samvær med andre mennesker. Foto: Ingimage.com

Sluk skærmen og mød virkeligheden

AF KEHLET / Torsdag 9-11-23 - 07:51

AKTIV FRITID - Vi bruger rigtig meget tid bag vores skærme hver eneste dag. Og selv når vi er sociale, er vi ofte også fraværende. Men det er ren opladning at slukke for skærmen og være til stede. Prøv det.


Det er det første, vi gør og det sidste, vi gør hver eneste dag. Mange af os i al fald. Tjekker vores telefoner. Og i timerne imellem er vi måske på computeren på arbejdet og foran fjernsynet, når vi har fri. Det bliver til rigtig meget skærmtid på en dag.

I 2021 viste en stor undersøgelse, at danskerne i gennemsnit bruger deres smartphone i 5,2 timer om dagen, at hele 80 procent af os altid har vores smartphone indenfor en rækkevidde af kun to meter, og at 40 procent af os kigger på vores telefon som det første, når vi vågner. Blandt de unge er det tal meget højere. De bruger så meget tid på deres telefoner, at det er blevet et problem for indlæring og trivsel.


Kigger man sig omkring i gadebilledet, på cafeerne, i busser og toge og alle andre steder, er det tydeligt, hvor fraværende vi er, fordi vi er et andet sted på sociale medier. Og det går ud over samværet og tilstedeværelsen. Mens telefonens batteri lader af, gør vi det også, men der er så meget strøm at tanke på de menneskelige og sociale batterier ved at have ægte samvær med andre mennesker – uden telefoner i hånden.

Så giv dig selv nogle benspænd og læg telefonen fra dig og sluk for fjernsynet. Gå i stedet ud og vær social og hav samtaler uden afbrydelser med andre mennesker, dyrk sport sammen, gå ture og kig op.


Du kan også sætte din telefon på lydløs eller fly-tilstand, du kan sætte tidsbegrænsning på din telefon i indstillinger og giv dig selv skræmfri tid, tillad ikke push-beskeder så slipper du for bippe-lyde og afledninger af det, du er i gang med og slet de apps, du bruger mest tid på, så du kun kan tilgå dem via en computer.

Prøv at lade din smartphone blive hjemme, når du tager ud og læs i en bog eller en avis i stedet for at se fjernsyn. Bare indimellem. Det er ligesom at komme på afvænning, når man er afhængig, men det er godt for nærværet og samværet.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce