Ældre dame frikendt efter trafikulykke
Arkivfoto

Ældre dame frikendt efter trafikulykke

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 9-11-23 - 16:14

RØNNE – En 75-årig kvinde fra Rønne er blevet frifundet i Retten på Bornholm efter en trafikulykke, hvor hun var involveret i en kollision med en kvindelig cyklist.


Ulykken, der fandt sted den 2. august omkring klokken 22:15, omhandlede en episode, hvor den ældre dame førte sin personbil ind i en rundkørsel ved krydset mellem Almindingsvej og Zahrtmannsvej/Borgmester Nielsens Vej i Rønne. Hun blev anklaget for ikke at have overholdt sin vigepligt.


I den forbindelse var hun tiltalt for at have forvoldt betydelig skade på cyklisten, som følge af ulykken pådrog sig brud på skulder og bækken.

Selvom anklagemyndigheden havde foreslået en betinget frakendelse af kørekortet i tre år for den 75-årige, endte retten med at frifinde hende.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce