Kursen er sat mod Paris
Arkivfoto

Kursen er sat mod Paris

AF KEHLET / Lørdag 11-11-23 - 07:13

SPORT - Sommeren 2024 bliver en af de gode for de sportsinteresserede.


Ud over de årligt tilbagevendende begivenheder som Wimbledon og Tour de France er der nemlig også både EM-slutrunden i fodbold for herrer i Tyskland samt senere på sommeren OL i Paris at glæde sig til.

EM i fodbold spilles fra 14. juni til 14 juli, Wimbledon fra 1. til 14. juli, Tour de France køres fra 29. juni til 21. juli og OL i Paris afholdes fra 26. juli. til 11. august.


Danske atleter har allerede sikret Danmark en lang række kvotepladser til OL i forskellige idrætsgrene. Der er dog ingen navne sat på de deltagende atleter endnu, hvilket sker løbende, efterhånden som OL nærmer sig.

I Tokyo 2020 (blev først afholdt i 2021 grundet corona) vandt Danmark 11 medaljer, i Rio 2016 blev det til 15 medaljer og i London 2012 vandt danske atleter 9 medaljer.


Flest danske medaljer i OL-historien blev vundet i 1948 i London, hvor ikke mindre end 20 medaljer kom med hjem til Danmark.

Det er således stolte medaljetraditioner, de danske deltagere skal leve op til, når Paris er vært for OL næste sommer.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce