Kvinde dømt for vold mod hospitalsansat
Arkivfoto

Kvinde dømt for vold mod hospitalsansat

Den dømte kvinde er misbruger

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 15-11-23 - 14:08

RØNNE - Ved Retten på Bornholm blev en 29-årig kvinde i dag fundet skyldig i at udøve vold mod en ansat på Psykiatrisk Center Bornholm ved Bornholms Hospital i Rønne.


Fængselsdom
Dommen, der blev afsagt, indebærer 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Derudover er der et krav om, at Kriminalforsorgen skal føre tilsyn med kvinden i prøvetiden.


Fik blå mærker
Retssagen afdækkede, at den 29-årige, under en hændelse den 2. september omkring klokken 23:10, udøvede vold mod en kvindelig ansat ved at skubbe til hende.

Denne handling resulterede i, at den ansatte væltede op på et skrivebord og pådrog sig flere blå mærker.


Modtog dommen
Som en del af dommen, skal kvinden desuden, hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt, gennemgå behandling for sit misbrug af euforiserende stoffer.

Den 29-årige har modtaget dommen, oplyser Retten på Bornholm.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce