Kvinde betalte stor bøde efter brud på navneforbud
Arkivfoto

Kvinde betalte stor bøde efter brud på navneforbud

AF BJARNE HANSEN / Fredag 1-12-23 - 12:32

BORNHOLM - En 61-årig kvinde fra Bornholm har accepteret og betalt en bøde på 25.000 kroner for at have brudt et navneforbud.


Kvinden, som oprindeligt nægtede at betale bøden, havde været indkaldt til at møde i Retten på Bornholm i dag. Men retssagen blev aflyst, da det blev bekræftet, at bøden var blevet betalt, ifølge en meddelelse fra Retssekretariatet.


Ved at betale bøden har kvinden indirekte erkendt sit brud på navneforbuddet.

Overtrædelsen fandt sted den 17. april, da hun på Facebook offentliggjorde en række personlige oplysninger om en 32-årig mand. Disse oplysninger inkluderede mandens fulde navn, stilling, arbejdsplads, hjemby og et fotografi. Dette blev gjort på trods af, at der tidligere samme dag var nedlagt navneforbud i forbindelse med mandens grundlovsforhør, hvor han var sigtet for voldtægt og frihedsberøvelse af en 13-årig pige.





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce