78-årig kvinde død efter trafikulykke nær Aakirkeby
Foto: Presse-fotos.dk

78-årig kvinde død efter trafikulykke nær Aakirkeby

Fodgænger blev ramt af bil, oplyser politiet

AF BJARNE HANSEN / Mandag 4-12-23 - 18:06

BORNHOLM - Mandag omkring klokken 17:15 skete der en alvorlig trafikulykke i krydset mellem Nexøvej og Ravnsgårdsvejen mellem Aakirkeby og Bodilsker.


Bornholms Politi oplyser, at en 78-årig kvinde er afgået ved døden, efter at være blevet ramt af en bil.

Kvinden er af tjekkisk oprindelse, men med dansk statsborgerskab og bopæl på Bornholm.

Kvinden er identificeret, men har ikke umiddelbart nogen pårørende i Danmark, oplyser politiet.


Kvinden krydsede vejen i mørket og blev ramt af en bil, hvori der sad tre personer. De tre personer i bilen er alle uskadte.

Myndighederne har efterfølgende arbejdet med sporsikring og oprydning på ulykkesstedet, hvorfor der har været spærret for trafikken i begge retninger, men der er nu åbnet.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce