![]()
Ny vinbutik i AllingeAF JAN ESKILDSEN / Mandag 4-12-23 - 23:07ALLINGE - I Allinge er den nye vinbutik Enoteka Allinge ved at blive etablere sig. Hidtil har gæster og lokale beboere på det nordlige Bornholm – og resten af øen – kunnet købe vin hos Pension Langebjerg, både til deres aftensmad i pensionens restaurant og til at tage med hjem. Udvalget har været koncentreret om egen import af vine fra det nordlige Spanien, men inden længe kan man også købe vin i Allinge fra en ny butik, som Jacob Beier Lund fra pensionen åbner efter at have stiftet det nye selskab med, Enoteka Allinge. Det nye selskab er stiftet i samarbejde med Niklas Fog fra Sweet Image, der har vinbutik i Helsingør under navnet Enoteka Helsingør. Der sker ingen ændringer i Pension Langebjergs drift, det kører videre som før. I Allinge åbner den nye vinbutik i løbet af få uger. Butikkens vine vil i første række komme fra Italien og Spanien, mens der også vil blive solgt andre former for lækkerier som chokolader, crostiner, lemoncello, grappa, men også lokale specialiteter. ![]() Butikken ligger i Nørregade, men har vinduer mod Havnegade og Folkemødets hus. Butikken kommer til at hedde Enoteka Allinge. Ordet enoteca er italiensk for vinbutik, men butiksejerne i såvel Allinge som Helsingør har fordansket det lidt. Allinges butik får til huse i Nørregade 48, på hjørnet af Havnegade og lige over for Folkemødets hus. Man vil i begyndelsen af det nye år afholde sin første vinsmagning, og den vil blive efterfulgt af flere. Ved smagningerne i butikken vil der blive mulighed for at købe vine med hjem til gode priser. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Live musik Erhvervslejemål i A/B HafniahusBehandlerrum / Depotrum RønneNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |