Bil og knallert involveret i trafikuheld
Foto: Presse-fotos.dk

Bil og knallert involveret i trafikuheld

Bilisten overså vigepligt og knallertkøreren er mistænkt for at være beruset

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 24-1-24 - 10:13

RØNNE – Tirsdag eftermiddag var der et færdselsuheld i Rønne, hvor en bil og en lille knallert kolliderede. Uheldet fandt sted omkring kl. 15:00 i krydset mellem Voldgade og Østergade.


Ifølge politiets rapport blev bilen ført af en 50-årig kvinde, som nu er blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Hun svingede til højre i krydset og påkørte dermed en 55-årig mand på en lille knallert. Manden kom kørende ad Østergade og skulle fortsætte lige ud i krydset, da sammenstødet fandt sted.


Yderligere angives, at manden på knallerten er mistænkt for, at han var påvirket af alkohol over den tilladte promillegrænse.

Han blev efter uheldet transporteret til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve, som skal be- eller afkræfte mistanken om spirituskørsel.

Omfanget af hans eventuelle skader er ikke umiddelbart kendt.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce