Skisportslandet DanmarkAF KEHLET / Fredag 2-2-24 - 06:29HOBBY & FRITID - Danmark er på mange måder et godt skisportsland. Vi har flere steder bakker, der er så stejle og lange, at de kan bruges til alpint skiløb. Og til langrend er det danske landskab ideelt. Det bedste terræn til langrend er nemlig hverken fladt som en pandekage eller fyldt med voldsomme stigninger. De fleste foretrækker netop det lettere kuperede og afvekslende terræn, der findes så mange steder i Danmark. Der er blot ét stort MEN ved kombinationen af Danmark og skiløb: Sneen. Eller rettere manglen på samme. Her gælder det om at komme ud på brædderne, når sneen viser sig. Og det kan stærkt anbefales at investere i et par langrendsski og dertil hørende støvler, så udstyret er parat, når/hvis sneen kommer, som vi jo trods alt allerede har set mange steder denne vinter. Uafhængighed På et par langrendsski kan man nemlig kaste sig ud i vintersportens glæder næsten uanset hvor i Danmark man befinder sig. Her er du ikke afhængig af, at der er en bakke med skilift i nærheden. Det er blot på med støvler og langrendsski og ud i nærmeste park, skov eller hvor man ellers har lyst at komme frem på skiene. Danmark er godt dækket ind med skiklubber, da der findes ikke mindre end 58 af slagsen fordelt over hele landet. Find en liste over dem på skisport.dk. Flere af klubberne er hurtige til at trække langrendsspor på bestemte strækninger, så snart der er faldet tilstrækkeligt med sne. Langrendsfolket er i øvrigt ret beskedent, når det gælder mængden af sne. Der skal blot få centimeter sne til, før det er muligt at få glid under skiene. Søg eksperters hjælp Når man køber langrendsski, er det vigtigt, at man allierer sig med skieksperter i sportsforretningen, hvis man ikke selv er øvet langrendshaj. Det kan for eksempel være en fordel at købe ski, der ikke kun er beregnet til at køre i præparerede spor. Med lidt ekstra bredde på kan skiene bedre bære i løs sne, som ofte vil være det underlag, man kommer ud for under danske forhold. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer LEJLIGHED I AAKIRKEBY, UDLEJESMalersvend søges..Else og Christian Niebe-Holm’s Fond Cirkusbygningen i KulturugenTeaterforeningen Bornholm GeneralforsamlingNYT TAG? - Få et uforpligtende tilbud og gratis tagtjek hos ØBM.Aftenbuffet 229,-Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |