Kasper Buch indtager scenen i Raschs Pakhuz
Kasper Buch giver koncert i Raschs Pakhuz. Arkivfoto

Kasper Buch indtager scenen i Raschs Pakhuz

AF BJARNE HANSEN / Mandag 12-2-24 - 17:09

RØNNE - Den talentfulde singer/songwriter Kasper Buch står klar til at tage publikum med storm, når han optræder live i Raschs Pakhuz på fredag den 16. februar.


Buch, som for nylig er blevet far for anden gang, er ikke kun kendt for sin musik, men også for sit engagement og ærlighed i sine tekster. Hans seneste single, "Running My Own Way", udgivet den 10. november, har fanget opmærksomheden med sin optimistiske energi og refleksioner over livets rejse.


- Musikbranchen er uden tvivl et felt, hvor man kan føle, at man står meget alene. Men man må satse alt for at nå ud til sit publikum, udtaler Buch om baggrunden for den nye single, der trods eftertænksomme tekster emmer af positivitet og spilleglæde.


Kasper Buchs andet album, som han netop har færdiggjort indspilningerne til i Lundgaard Studios sammen med sit band og produceren Charlie Jensen, forventes at lande tidligt i 2024. Albummet lover at være en dybdegående og følelsesladet oplevelse for lytterne og markerer et vigtigt skridt i Buchs musikalske karriere.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce