Gå klogere hjem fra restaurant
Fagfolk udi det kulinariske deler som oftest gerne ud af deres viden, hvis man viser oprigtig interesse. Foto: Ingimage.com

Gå klogere hjem fra restaurant

Brug de dygtige fagfolk, når du er ude at spise, og få mere end en god madoplevelse med hjem

AF KEHLET / Torsdag 22-2-24 - 08:06

MAD & VIN - “Hvad har du gjort for at få den så mør, og er det salvie, der er i smørret?”


Er der noget, som tjenere og kokke holder af, så er det nysgerrige gæster. Som ikke bare er i byen for at blive fodret af, men som også gerne vil forstå og lære, hvad der sker på tallerkenen, og som gerne vil have gode fif og tip med hjem.


Så du skal endelig spørge løs, når du er ude at spise. Engagerede restaurantgæster er i høj kurs, for det er de nysgerrige, interesserede og begejstrede gæster, som kokkene helst laver mad til – de giver modspil, kvitterer for indsatsen og anerkender fagligheden.

For dig er der meget gevinst ved at være en opvakt gæst. Du får selv en bedre oplevelse, du får en bedre betjening, og du går hjem klogere, end da du kom.


Der er også masser at lære ved at spørge sommelieren, hvorfor netop den vin er sat sammen med den ret. Her kan du lære meget om smagskombinationer, som kan være komplementære, og om tankerne bag den vinmenu, I er på vej igennem.

Ofte kommer man derfra med ny viden, som man kan omsætte til næste gæstebud derhjemme, og som giver den samlede oplevelse af en god aften i byen forlænget levetid.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce