Askespredning over vandet er et smukt sidste punktumDer er plads til individuelle ønsker, når vi beslutter, hvad skal der skal blive af vores jordiske rester AF KEHLET / Lørdag 24-2-24 - 08:39DEN SIDSTE VILJE - Hvis man livet igennem har sejlet på verdenshavene, været ivrig lystfisker eller blot følt sig forbundet med vand, kan man eksempelvis ønske at blive brændt og få sin aske spredt over vandet. Askespredning på havet er i stigende grad noget, vi vælger til som alternativ til urnenedsænkning eller egentlig begravelse, og det er fuldt ud lovligt. Som Kirkeministeriet skriver, kan den afdødes aske blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske herom. På borger.dk kan man finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som man kan udfylde og printe ud. Den udfyldte og underskrevne blanket skal blot lægges sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte til sin tid får brug for. Ifølge Kirkeministeriet kan kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om, at asken skal spredes over åbent hav, fraviges hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Eneste krav fra Kirkeministeriet er, at den bliver udført sømmeligt uden at vække opsigt - til gengæld er der krav om, at det sker på bestemte steder. Askespredningen skal således foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske ned i havet. I øvrigt er det i dag udelukkende lovligt at sprede aske på åbent hav, hvorimod spredning på land er forbudt. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer FødselsdagskoncertKræftens Bekæmpelse, LysfestVåde Gaver og Bornholmske Specialiteter. Nyt 24 siders Gavekatalog.BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER – KJØVV FOR FANKIJN!Laserterapi i Rønne hos Klinik Velværet v/Henrik SvendsenFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbudLedige Lagerrum i Aakirkeby Indryk rubrikannonce |