39-årig kvinde anklaget for dyremishandling
Illustrationsfoto: Colourbox

39-årig kvinde anklaget for dyremishandling

Lod to marsvin alene hjemme i juleferien uden mad og drikke, og begge døde

AF BJARNE HANSEN / Søndag 25-2-24 - 08:38

RØNNE - En 39-årig kvinde fra Rønne er blevet anklaget for overtrædelse af dyreværnsloven.


Ifølge anklageskriftet lod kvinden sine to marsvin være alene hjemme og uden opsyn i dagene mellem 23. december og 5. januar, hvor kvinden var på juleferie.


Kvinden efterlod angiveligt de to dyr i en mindre papkasse uden tilsyn og opsyn, og sørgede ikke for at de havde adgang til mad og vand, hvilket førte til, at begge marsvin afgik ved døden som følge af dehydrering og sult.


Anklagemyndigheden kræver kvinden idømt en frihedsstraf samt frakendt retten til at eje og passe dyr i et af retten fastsat tidsrum.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce